Sunrise Hotel ligger super centralt midt i byen og byder på en helt enestående udsigt over både kirkerne og byens pulserende centrum. Det er det perfekte udgangspunkt for at udforske området – snyd ikke dig selv for en tur hen til den store, flotte kirke og gå på opdagelse i de hyggelige, snørklede stræder, der gemmer sig på bjergskråningen.
Byen har masser at byde på, især for dem der søger lidt natteliv – der er et væld af barer og klubber, som skaber en livlig og festlig stemning om aftenen.
Den lokale bus køre til den smukkeste strand 2 stop længere end hvor hotellet er. Det kan anbefales.
Hotellet i sig selv er rent og pænt, og personalet er venligt og imødekommende. Poolområdet er flot og indbydende – perfekt til afslapning efter en dag med oplevelser eller om dagen efter en lang nat i byen. Vi spiste mad på hotellet om morgenen. Super lækkert.
En praktisk detalje: Hotellet ligger op ad en ret stejl bakke, så har man meget bagage med, kan det være en udfordring at gå op, hvis man står af ved busstoppestedet ligesom hotellet er i flere etager og der er mange trapper.
Den lokale bus tages nemt fra færgen direkte centralt til byen, og derfra er der kun ca. 250 meter til hotellet.
Sidst men ikke mindst: Der er gratis shuttle til havnen når du skal hjem– virkelig en lækker service!